Trek :)

Okay så torsdag morgen stod jeg super tidligt op, og tog mit sidste bad i 3 dage, for nu skulle vi på Trek med kirken! :) Måske skulle jeg først lige forklare hvad en Trek er... øømmm... min familie er som sagt mormoner, og tilbage i 1800-tallet var der nogle grupper af immigranter fra bl.a. skandinavien og england der tog til USA for at komme til Utah, hvor de sidste dages hellige boede. Altså omvendte til kirken. Tidligere havde man brugt normale vogne, men der var en stor mængde der ikke havde råd til at tage til Utah, så der blev opfordret til at man istedet tog med de her handkærre kompagnier og så gav de resterende penge så andre kunne komme med. Det var en lang og hård rejse, og specielt for to kompagnier var der utrolig mange der døde, det er en længere historie men de sultede og det var snestorm og vinter, og mange havde kun et sæt tøj og utroligt lidt af de nødvendige ting på sådan en tur.. Nå men min families kirke har sådan noget at hvert 4. år iscenesætter de hele den her ting med håndkærrerne som er ligesom store hestevogne, som man bare selv skal trække og skubbe i stedet for at have heste til det... Og i år var det så tid igen :) De fleste unge i kirken mellem 14-18 planlagde at tage afsted... men for at være ærlig havde jeg altså ikke de store planer om at skulle med!!! Ingen bad i 3 dage og gå og skubbe nogle super tunge håndkærre i sandet jord, uden makeup og telefon, iPod og diverse ting, i Texas sommervarme som er oppe omkring en 35-45 grader, i pioneer tøj som altså bare er lag på lag, på lag, på lag... ved du hvad NEJ TAK!! det skulle jeg altså bare ikke med på!!! hahaha' :D Alligevel befandt jeg mig denne torsdag nu ude i en sand skov et eller andet sted I texas, traskende i varmen i alt for meget tøj, hvor jeg holdte vores 5kg tunge rispose "baby" rundt om nakken i et lagen mens jeg skubbede en mellem 300-500kg tung håndkærre sammen med 5 andre unge og min værtsfar!!! :) Og hvordan havnede jeg så der?? :D jamen nu skal i bare høre!! :)

Melanie prøvede en måned før Trek-turen det tøj man skulle have på... og her snakker vi altså både marmalukker, nederdel, skjorte, med en undershirt indenunder sokker op til knæene, gode gå sko, og kyse og det hele :D Nå men jeg prøvede tøjet med hende og vi tog billeder for sjov, og sendte til nogle venner og til vores mor som var på arbejde :) Melanie og Steve sagde at det nu ville være sjovt hvis jeg skulle med og helt impulsivt sagde jeg at jeg egentlig gerne ville med! :) Jeg tog det lidt som en udfordring til mig selv, hvis jeg kunne overleve dette, så ville jeg kunne klare alt!! :D hahaha' :D ej jeg var bare pludselig fast besluttet på at jeg skulle afsted på dette her, og jeg ville ikke give op eller beklage mig, jeg kunne klare det her, og jeg skulle nok vise alle der grinte af mig da jeg fortalte dem at jeg skulle afsted (mor og far og andre!!! :D hahaha' :D) at det her det kunne jeg sagtens klare! og sådan startede det hele! :)

Alle måtte have en 5 liters spand med, til tøj og personlige egendele samt en sort sæk med sovepose og sådan og det var det! :) ikke mere med end det... så vi tog afsted torsdag morgen, kørte 2 timer hen til det sted hvor det hele skulle foregå, jeg sov hele vejen, også fik alle familier bestående af en mor og far + 8-9 børn... dog var min familie kun på 6 børn... Alle familier fik en hånkærre og gik igang med at læsse dem, men de manglede en håndkærre... der var åbenbart for mange familier, så min familie fik ikke nogen, så vi måtte bare hjælpe de andre med at skubbe :) Nå men vi gik lidt, stoppede og drak vand, gik, stop, vand, gik, stop, vand og sådan fortsatte det alle dagene da ingen skulle blive dehydreret i Texas' varme! Nå men vi gik, stoppede for frokost og derefter fik alle familierne en rispose "baby" som vi skulle bære rundt på, og det blev så mig der bar den hele torsdagen... 5kg... skøøøøøønt!!! :) nå men sent på eftermiddagen ankom vi til vores lejr og her lavede vi aftensmad og slog telte op, derefter havde vi en fireside i vores kompagnier, (jeg var i blå gruppe, også var der også rød, orange, grøn og gul gruppe) og her snakkede vi om hvad vi havde oplevet igennem dagen, vi snakkede om pioneerne og sådan, også skulle vi alle i seng :)

Jeg delte telt med pigerne i min familie 14-årige Heather og 14-årige Kayla... desuden fik min veninde Alayna lov til at rykke telt så hun sov også sammen med os, hvilket gjorde mig enormt glad!! :D Nå men jeg ser ikke mig selv som en specielt god camping person... men sammenlignet med Kayla var jeg expert!!! Vi ligger i teltet og hun ser et insekt og råber "BUUUUUG!!!!" hvilket betyder insekt... også finder en ellers en insekt spray frem og sprayer sig selv over det hele 2 gange, hun sprayer rundt om soveposen, nede i soveposen og overpå soveposen, og ligger sig så ned igen... på dette tidspunkt er der så meget insektspray inde i teltet at ingen af os andre kan ånde overhovedet!!! og vi ligger alle og hoster!! Kayla ser endnu et insekt og råber igen "BUUUUG!!!!" og det hele gentager sig... og her bliver det altså for meget for den ellers altid tålmodige Ida her, og jeg siger til hende: "Kayla, søde ven! Nu stopper du altså med at den der spray eller jeg tager den fra dig! Vi andre kan ikke trække vejret herinde, det er bare et insekt! det værste der sker er at de bliver bidt, og det er det! Lig dig nu til at sove!" hvorefter Alayna tilføjer: "Jeg er også pænt sikker på at du har fået nok insektspray på Kayla"! Nå men vi falder i søvn og midt om natten vågner jeg ved at Kayla igen sprayer med den dumme spray! "KAYLA!!! Jeg har ikke noget imod du bruger insektspray! men gå udenfor teltet hvis du absolut mener at du ikke har nok på i forvejen! Vi andre kan ikke trække vejret!" Næste morgen vågner vi så, Kayla er den eneste der brugte insekt spray af os alle 4... og hun er den eneste der er blevet bidt af insekter... :D det syntes jeg nu var lidt sjovt! :)

Fredag morgen stod vi op lavede morgenmad og min familie fik en håndkærre hvilket var super hårdt, fordi vi kun var 6 børn i min gruppe... minus en for Kayla kunne ikke hjælpe da hun havde været dårlig om Torsdagen... også kan man åbenbart heller ikke hjælpe om fredagen?? Så vi var 5 børn i min familie plus min værtsfar som skubbede og trak håndkærren mens andre familier havde 8-9 børn, så de kunne skifte ud engang imellem så folk fik nogle korte pauser... mens vi ikke havde råd til at give nogen pauser, for vi var allerede undermandet... nå men vi gik hele fredagen men stoppede for vand og frokost selvfølgelig... Jeg gik omme bagi og skubbede håndkærren, men jeg bar babyen rundt om nakken i et lagen... om aftenen ankom vi til vores nye lejr hvor vi igen slog teltene op og lavede aftensmad :) Om aftenen var der et dance og der blev danset og spillet musik :) Vi gik hjem til lejrene og havde igen en fireside hvor vi snakkede om dagen, og sådan... :)

Lørdag morgen blev alle drengene kaldt i "krig" og skulle lave et service projekt, mens pigerne skulle fortsætte alene... med de enorme og tunge vogne... hvor vi før havde været 3 drenge, min værtsfar og mig og Heather til at skubbe, var vi nu kun mig, Heather, Kayla hjalp for en gangs skyld, og min værtsmor... Vi gik lidt og stoppede på en mark hvor nogle af de kvindelige ledere bar deres testimony, og derefter gik vi videre, og vi kom til en enorm bakke... og vi skubbede og trak og kæmpede for at få håndkærrerne op af bakken, og mange af pigerne knækkede sammen følelsesmæssigt og begyndte at græde... og pludselig kom drengene løbene omkring hjørnet, og aldrig nogensinde i mit liv har jeg set så mange mennesker græde af glæde!!!!!!! :') Vi gik videre sammen med drengene og alle grupperne blev samlet... her fik vi af vide at den baby vi havde båret rundt på de sidste 2 dage, var blevet syg og var død... så nu skulle vi alle begrave babyerne... vi fik begravet babyerne, og stemningen var rigtig trykt... alle familier mistede en familie medlem, og forestillede sig hvordan det måtte have været for de rigtige pioneers at miste en mor, en far, et barn, en slægtning... og en del græd... Vi gik videre efter at have begravet babyerne, og kom efter et stykke tid til en lysning... her havde vi et testimony-meeting og derefter spiste vi frokost... så blev vi hentet af busserne og kørte de 2 timer hjem. jeg sov hele vejen :) Hjemme ved stakecenteret stod alles familier og ventede på dem og alle stod og viftede med hvide lommetørklæder... :)

Melanie og jeg tog bilen hjem, og jeg smuttede straks i bad!! :D efter et laaaaaangt bad og følelsen af endelig at være ren sad jeg i sofaen inde i stuen og tænkte over det jeg havde oplevet og lært de sidste par dage!! Og det var ikke så lidt!! :) Men jeg skriver ikke lige om det her da jeg allerede har skrevet meget og da jeg tror at det man har lært på Trek'en er på et personligt plan. for snakkede med nogle af de andre og vi sagde alle at vi havde lært noget forskelligt.. derfor tror jeg at man hver især har lært det man havde brug for at lære for at blive et bedre menneske :) hvis det gir mening. :) Nå men jeg sad her i sofaen, og det gik op for mig... ja det havde da været super hårdt og til tider måske ikke lige det sjoveste... men ingen havde brokket sig.. alle havde altid haft en smil på læben og arbejdet med glæde!! Hjulpet hvor de havde kunne, der vr blevet sunget, grædt og grinet... det hele havde været en stor følelsesmæssig og lærerig tur, og her sad jeg tilbage med følelsen, at selvom det havde været hårdt, så fortrød jeg på ingen måde at jeg var taget afsted!! Og det sjove er... at jeg til hver en tid ville tage afsted igen hvis jeg får muligheden!! :)